PrestaShop
Sporing på PrestaShop via Google Analytics 4 – sporingskoden i temaet og det officielle ps_googleanalytics-modul. Intet modul fra os endnu.
PrestaShop spores gennem Google Analytics-vejen: sporingskoden ligger på alle sider, og PrestaShops officielle Google Analytics-modul sender købet til Google Analytics 4 fra ordrebekræftelsen – med ordre-id, beløb, moms og fragt. Det læser sporingskoden, og vi regner provisionen af varerne uden moms og fragt.
Før du starter
- Adgang til temaet (eller et "custom code"-modul) og til Moduler.
- Kodestumperne fra Program → Opsætning, hvor jeres butiks-id er sat ind. Her i guiden står
DIN_BUTIKi stedet. - Opsætning genkender som regel PrestaShop selv. Står den ikke valgt, så vælg PrestaShop under Andre systemer.
Trin 1: Sporingskoden på alle sider
PrestaShop har intet felt til head-kode i selve administrationen. Der er to veje:
- Et custom code-modul fra Addons, der lægger kode i head på alle sider. Den letteste vej uden udvikler.
- Temaet: sæt koden i head-skabelonen (i Classic-temaet
templates/_partials/head.tpl) eller registrer scriptet i temaetstheme.ymlunderassets. Ændringer i temaet kan blive overskrevet ved en temaopdatering – et child-tema holder bedre.
<script src="https://app.affilyflow.com/t/DIN_BUTIK.js" async></script>Tjek i Opsætning efter hver temaopdatering, at sporingskoden stadig findes. Har I ikke adgang til temaet, så send guiden til jeres udvikler med Send til udvikler i Opsætning.
Trin 2: Slå Google Analytics 4 til
Installer og slå PrestaShops officielle modul Google Analytics (ps_googleanalytics) til under Moduler → Modulkatalog, og skriv jeres Measurement ID (G-…). Modulet sender purchase til Google Analytics 4 fra ordrebekræftelsen med transaction_id, value, tax, shipping og currency. Et andet GA4-modul virker også, hvis det sender purchase-hændelsen.
Sådan regner vi: PrestaShop sender fragten med moms og tax som al moms. Grundlaget er derfor value − shipping (varerne med moms) ganget med (value − tax) / value – varerne uden moms og fragt, efter rabat. Opsætning gemmer reglen på butikken, når I vælger PrestaShop – I skal ikke indstille noget.
Uden samtykke til statistik-cookies sender Google Analytics intet, og det køb kan vi ikke se.
For udviklere: uden Google Analytics
Vil I ikke bruge Google Analytics, kan en udvikler sætte salgslinjen i temaets order-confirmation.tpl. Her er ordrenummeret referencen, som I kender den. Beløbet er totalen minus fragt (variabler fra Classic-temaets ordre-presenter), og data-affilyflow-vat trækker momsen ud – 25 er den danske sats, ret den til jeres.
<div hidden data-affilyflow-order="{$order.details.reference}" data-affilyflow-total="{$order.totals.total.amount - $order.subtotals.shipping.amount}" data-affilyflow-vat="25" data-affilyflow-currency="{$currency.iso_code}"></div>Variabelnavnene er ikke efterprøvet på en rigtig butik – tjek beløbet i live-testen. Brug kun en vej: linjen eller Google Analytics – ellers kan samme køb blive meldt to gange med hvert sit ordrenummer (reference og id).
Trin 3: Test
Gå til trinnet Test sporingen i Opsætning, tryk Åbn testlink, og læg en testordre i den fane, der åbner – sig ja til statistik-cookies i banneret. Bliv i Opsætning – live-testen viser testklikket og købet med ordre-id og beløb og spørger, om beløbet passer. Et testkøb giver ingen provision og intet gebyr. Et køb uden klik fra et link tælles ikke.
Betaler I med omdirigering (MobilePay, Quickpay …), så tjek, at kunden lander på ordrebekræftelsen bagefter – kommer kunden ikke tilbage til order-confirmation, sendes købet ikke. Se også Test og fejlfinding.
Typiske fejl
| Det ser I | Årsag |
|---|---|
| Opsætning finder ikke sporingskoden | Temaet er opdateret, og ændringen i head er væk. Brug et child-tema eller et custom code-modul. |
| Klik, men aldrig salg | Google Analytics 4 er ikke slået til, kunden sagde nej til statistik-cookies, eller kunden landede aldrig på ordrebekræftelsen efter betalingen. |
| Kan ikke finde salget i admin | Vi viser id_order, ikke referencen. Søg på id'et under Ordrer. |
Refusioner
PrestaShop melder ikke refusioner eller kreditnotaer til os. Et refunderet køb skal I selv afvise inden for godkendelsesperioden – se Godkendelse og refusioner.
Mangler du noget?
Skriv til os – vi svarer hurtigt, og siden bliver rettet.