Samtykke og cookies

Hvad sporingen gemmer i kundens browser, hvor længe – og hvordan scriptet kan vente på samtykke til marketing.

Se som Markdown

Sporingen gemmer kun et klik-id: det id, der kobler et senere køb til det klik, der skabte det. Det ligger i en førstepartscookie på jeres domæne – ikke på vores – og der laves ingen sporing på tværs af sites eller enheder.

Hvad der gemmes

Sporingsscriptet (track.js) gemmer:

NavnHvorIndholdLevetid
af_clickCookie og localStorageKlik-id'et fra affiliate-linket90 dage fra klikket
af_storeCookie og localStorageJeres butiks-id90 dage fra klikket
af_affCookie og localStorageAffiliatens id – kun ved ældre links90 dage fra klikket
af_sentlocalStorageOp til 20 ordrenumre, der allerede er meldt30 dage
af_sent_s, af_lead_[butik]sessionStorageVærn mod at tælle samme køb eller lead to gangeTil fanen lukkes
_af_dCookieTest af, hvilket domæne cookien kan sættes påSlettes med det samme

Scriptet skriver cookien igen ved hvert besøg, men aldrig ud over 90 dage fra klikket. Programmets egen cookie-periode – mellem 14 og 90 dage – håndhæves på vores server ud fra klikkets tidspunkt.

WooCommerce-pluginnet sætter af_click fra jeres egen server (90 dage). Med Sidste klik vinder slået til sætter det også afw_last_network (90 dage), som kun indeholder navnet på det netværk, der havde kundens seneste affiliate-klik.

Cookierne hører hjemme i jeres egen cookie-oplysning. Vores cookiepolitik beskriver dem, så I kan henvise til den.

Cookien lægges på det bredeste domæne, browseren tillader – dinbutik.dk frem for www.dinbutik.dk – så klikket overlever, hvis kvitteringen ligger på et andet subdomæne. Vil I bestemme domænet selv, så tilføj data-cookie-domain:

<head> · alle siderHTML
<script src="https://app.affilyflow.com/track.js" data-store="DIN_BUTIK" data-cookie-domain="dinbutik.dk" async></script>

Vent på samtykke

Med data-consent="required" gemmer scriptet intet i browseren – ingen cookie, intet i localStorage eller sessionStorage og ingen testcookie – før den besøgende har givet samtykke til marketing:

<head> · alle sider · med samtykkeHTML
<script src="https://app.affilyflow.com/track.js" data-store="DIN_BUTIK" data-consent="required" async></script>

Attributten er valgfri. På en specialbygget webshop tilføjer Opsætning den selv, når scanningen finder Cookiebot eller Cookie Information (indstillingen Cookiebanner). På de andre platforme sætter I den selv. Uden attributten opfører scriptet sig som altid.

Indtil der er samtykke, ligger klik-id'et kun i hukommelsen, og et salg venter på samtykkets svar. Uden samtykke tilskrives intet – heller ikke på samme side.

Sådan læser scriptet samtykket

Scriptet læser selv disse cookie-løsninger:

  • Cookiebot – samtykke til marketing.
  • Cookie Information – kategorien cookie_cat_marketing.
  • IAB TCF v2 – publisher-samtykke til formål 1 og 7.
  • Shoporamas eget cookiebanner – samtykke til marketing.

Bruger I en anden løsning, så giv scriptet besked selv:

Jeres egen cookie-løsningJavaScript
// Den besøgende siger ja til marketing:
affilyflow.consent(true);

// Den besøgende siger nej eller trækker samtykket tilbage:
affilyflow.consent(false);

I kan også sætte window.affilyflowConsent = true, før scriptet indlæses.

Et nej sletter alt, scriptet har gemt (af_click, af_store, af_aff og af_sent). Et nej registreres kun ved en aktiv handling fra den besøgende – aldrig fordi banneret endnu ikke har læst sin egen cookie.

Shopify og WooCommerce

Shopify-pixlen og WooCommerce-pluginnet spørger ikke selv om samtykke. Det hører til butikkens egen cookie-løsning.

Safari og iPhone

Safari sletter cookies og localStorage, som er sat af JavaScript, efter cirka 7 dage uden besøg på siden – i nogle tilfælde efter 24 timer. Scriptet skriver begge dele igen ved hvert besøg, men kan og skal ikke omgå grænsen. Derfor tæller hele cookie-perioden på computer og Android, mens den i Safari og på iPhone typisk er cirka 7 dage. En cookie sat af butikkens egen server, som WooCommerce-pluginnets, lever længere.

Mangler du noget?

Skriv til os – vi svarer hurtigt, og siden bliver rettet.

Kontakt support