Shopware 6
Sporing på Shopware 6 via Google Analytics 4 – sporingskoden i temaet og Google Analytics på salgskanalen. Standardkvitteringen læses også uden Google Analytics. Ingen app fra os endnu.
Shopware 6 spores gennem Google Analytics-vejen: sporingskoden ligger på alle sider, og Shopwares indbyggede Google Analytics sender købet til Google Analytics 4 fra kvitteringen – med ordrenummer, beløb, moms og fragt. Det læser sporingskoden, og vi regner provisionen af varerne uden moms og fragt. Shopwares standardkvittering skriver desuden de samme tal i sidens HTML, og dem læser sporingskoden direkte – så købet meldes også, når Google Analytics ikke kører.
Før du starter
- Adgang til temaet (eller en udvikler) og til salgskanalens indstillinger.
- Kodestumperne fra Program → Opsætning, hvor jeres butiks-id er sat ind. Her i guiden står
DIN_BUTIKi stedet. - Opsætning genkender som regel Shopware selv. Står den ikke valgt, så vælg Shopware 6 under Andre systemer.
Trin 1: Sporingskoden på alle sider
Shopware har intet felt til head-kode i selve administrationen. Sæt koden i jeres tema (fx ved at udvide storefront/layout/meta.html.twig i temaets base-skabelon) eller gennem et plugin eller en app, der lægger et script på alle sider.
<script src="https://app.affilyflow.com/t/DIN_BUTIK.js" async></script>Koden skal med på alle sider i den salgskanal, affiliates linker til – også checkout og kvitteringen (frontend.checkout.finish.page). Shopware Cloud-butikker kan ikke installere plugins; der er temaet eller en app vejen. Har I ikke adgang til temaet, så send guiden til jeres udvikler med Send til udvikler i Opsætning.
Trin 2: Slå Google Analytics til på salgskanalen
Gå til Salgskanaler → jeres storefront → Analytics, skriv jeres Measurement ID (G-…), og gem. Shopware sender purchase til Google Analytics 4 fra kvitteringen uden udvidelser – med transaction_id (ordrenummeret, I ser i admin), value, tax, shipping og currency.
Sådan regner vi: Shopware sender fragten med moms (brutto for B2C) og tax som al moms. Grundlaget er derfor value − shipping (varerne med moms) ganget med (value − tax) / value – varerne uden moms og fragt, efter rabat. Opsætning gemmer reglen på butikken, når I vælger Shopware – I skal ikke indstille noget.
Uden Google Analytics: standardkvitteringen skriver data-order-number og et skjult element med data-value, data-tax, data-shipping og data-currency i siden. Sporingskoden læser dem direkte, med samme regel som Google Analytics-hændelsen, og melder samme ordre kun en gang. Shopwares Google Analytics starter først efter cookie-samtykke; den direkte læsning følger sporingskodens egne regler for samtykke (se Samtykke og cookies).
For udviklere: hvis temaet mangler elementerne
Mangler jeres tema elementerne på kvitteringen, kan en udvikler sætte salgslinjen i temaets finish-skabelon (storefront/page/checkout/finish). positionPrice er varerne uden fragt; om den er med eller uden moms afhænger af kundegruppen (brutto for B2C). data-affilyflow-vat trækker momsen ud – 25 er den danske sats, ret den til jeres, og fjern den for en nettokundegruppe.
<div hidden data-affilyflow-order="{{ page.order.orderNumber }}" data-affilyflow-total="{{ page.order.price.positionPrice }}" data-affilyflow-vat="25" data-affilyflow-currency="{{ page.order.currency.isoCode }}"></div>Linjen er ikke efterprøvet på en rigtig butik. Brug kun en vej: linjen eller Google Analytics – ellers kan samme køb blive meldt to gange.
Trin 3: Test
Gå til trinnet Test sporingen i Opsætning, tryk Åbn testlink, og læg en testordre i den fane, der åbner. Bliv i Opsætning – live-testen viser testklikket og købet med ordrenummer og beløb og spørger, om beløbet passer. Et testkøb giver ingen provision og intet gebyr. Et køb uden klik fra et link tælles ikke.
Kommer salget ikke frem: tjek, at sporingskoden også står på kvitteringssiden, og – hvis I kun bruger Google Analytics – at Measurement ID er sat på den rigtige salgskanal, og at I sagde ja til statistik-cookies. Se også Test og fejlfinding.
Typiske fejl
| Det ser I | Årsag |
|---|---|
| Opsætning finder ikke sporingskoden | Koden er sat i et andet tema end det, salgskanalen bruger, eller temaet er ikke kompileret igen. |
| Klik, men aldrig salg | Sporingskoden mangler på kvitteringen, eller temaet har fjernet kvitteringens skjulte elementer, og Google Analytics er slået fra. |
| Beløbet er for højt for B2B-kunder | Nettokundegrupper sender beløb uden moms. Skriv til os – vi retter momsreglen for butikken. |
Refusioner
Shopware melder ikke refusioner til os. Et refunderet køb skal I selv afvise inden for godkendelsesperioden – se Godkendelse og refusioner.
Mangler du noget?
Skriv til os – vi svarer hurtigt, og siden bliver rettet.